Pandekager

Pandekager kan spises ved alle tænkelige lejligheder til hverdag og til fest. De kan spises til morgenmad, som en middagssnack eller serveres til aftensmad som dessert. Pandekager spises hele året rundt forår, sommer, efterår og vinter.

Pandekagen har fået sin helt egen mærkedag, og den falder altid tirsdagen efter fastelavnssøndag.

Æbleskiver

Æbleskiver er en gammel dansk tradition, hvor opskrifter kan spores tilbage til 1800-tallet. Navnet æbleskiver kommer af, at man oprindelig puttede en skive æble ind i midten under bagningen. Æblet er igennem tiden forsvundet fra de fleste opskrifter, og trods de manglende æblestykker har den runde pandekage beholdt navnet. I nogen egne af Danmark ynder man at putte en sveske ind i æbleskiverne. Traditionen er blevet, at æbleskiver fortrinsvis spises i tiden op til jul og i selve juletiden.